Er det nogen der har et fif til at bestemme hvilken slags kølervæske der er på ?
Efter sidste service hvor de ( formodentlig) skiftede kølervæske opdagede jeg kort tid efter at den var under minimum i beholderen. Da jeg ikke vidste om det var alm. eller longlife fyldte jeg bare vand på og da det kun var 0,5 liter er det nok heller ikke noget der rykker det helt vilde ved frysepunktet - jeg vil bare gerne opretholde den optimale blanding...
Jeg sendte en mail til værkføreren og spurgte hvilken slags der var fyldt på og han svarede at det var alm. "gammeldags" kølervæske.
Bagefter kom jeg dog til at kigge på regningen og der stod der 3,5 liter Antifreeze longlife...
Da jeg skrev dette til værkføreren fik jeg en historie fra de varme lande om at i deres system hed alm. kølervæske longlife. Og det som andre kalder long life hedder super longlife i deres system
Men at han var sikker på at der var alm. kølervæske på som er rød. Og "super longlife" er blå.
Kølervæsken på min er gul ! Hverken rød, blå eller noget andet! Rigtig pisgul!
Værkstedet aner tydeligvis ikke hvad fanden de laver
Så med mindre der findes en sikker metode til at artbestemme kølervæsken skifter jeg nok hele skidtet ved lejlighed så jeg ved hvad der er på.
Den vægtfyldemåler jeg har adgang til har kun en skala - passer den også til longlife ? Ellers kunne det måske være en ledetråd hvis den ryger helt ud af måleområdet når jeg prøver.
Vh.
Per