Efter at have fået nok af forummet for en stund, er jeg nu tilbage, og har med dyb bekymring læst Annes triste historie.
Jeg føler selvfølgelig med dig, Anne - det er noget rigtigt lort. Men... jeg tror faktisk ikke, det er Shell, du (vi) skal have ned med nakken. Muligvis er deres børster lidt hårdere end andre vaskehallers, men en ordentlig lak burde kunne tåle det. Derfor er min teori, at det er pga. Swiftens discount fabrikslakering, at lakken er faldet af. Det er ihvertfald sådan, jeg har forstået din skade (ikke ridser, men flager som er revet af?)
Jeg har forhørt mig lidt omkring, bl.a. på nyhedsgruppen dk.fritid.bil på dine vegne. Flere har meldt tilbage, at lakken bør undersøges, hvilket man kan få gjort hos FDM (det koster så bare et medlemsskab, samt selve undersøgelsen). Hvis FDM kan påvise, at lakken er porøs, så står du lige pludselig med en sag, som du kan smide i hovedet på Suzuki, og ikke Shell.
Sagen er nemlig, at Suzuki SKAL have frarådet at vaske bilen i vaskehal, og det har de da, så vidt jeg ved, ikke gjort.
Ergo: inden du går i krig mod Shell, så få undersøgt lakkens kvalitet. Er den OK, så kan det blive en sej kamp mod Shell. Men er lakken i dårlig stand, så er det pludselig Suzuki, som har et problem. Og jeg mener faktisk, at flere andre medlemmer har nævnt, at de synes at lakken er noget lort.
Du ved ihvertfald allerede, at du uanset hvad det ender med, har hele klubbens opbakning.