Jeg skrev et indlæg, hvor jeg troede at min drivaksel var gået i stykker, for når man kørte i den, troede man at det hele var ved at falde fra hinanden! Jeg kørte op til Suzuki igår, og mig og en mekaniker tog en tur i den. Han havde godt nok aldrig hørt noget lign. Da vi får den op på liften, tjekker han akslen og bøsninger, og de fejler intet, men til skræk og radsel, opdager han at jeg har mistet 3 bolte på venstre fælg foran. Min kæreste har så kørt fra København til Holbæk med kun en bolt. Mekanikeren sagde at det var mere end held at hjulet ikke var faldet af, og så tør jeg ikke tænke på hvis det var sket på motorvejen. Er ikke sikkert at man havde hverken bil eller kæreste tilbage! Og havde kun kørt med de nye fælge i en uge.. Min mekaniker vidste ikke rigtig hvad han sku sige da jeg ringede og sagde det.. Så et tip til jer andre der ikke sku vide det. Tjek altid boltene efter montering.. Man skal kun stole på sig selv når det gælder ens sikkerhed.
Ja, men efterspændig, boltene kan ikke falde ud af sig selv efter så kort tid, så der er vist en mekaniker der har taget sig en blunder mit i arbejdet, for dårligt og pissehamrende farligt! Håber sgu han er grundigt flov, den mekaniker som har lavet det arbejde(eller rette manglen på samme!)
Hej, kig lige forbi mit galleri!
Se billeder af 18" supertusimo alufælge samt læderkabine der er til salg! :0)
Skræmmende! - men det viser bare, at lyder bilen forkert, eller er der en kontrollampe, der lyser eller er der noget andet, der gør, at man har på fornemmelsen, at noget er galt, så skal man få det undersøgt hellere i dag end i morgen. Livet er for dyrbart til at miste det i en eller anden grotesk ulykke, der kunne være undgået med et besøg hos det lokale Suzuki-værksted.
(Hmm, det kom til at lyde som en - ganske vist ret bizar - reklame for Suzuki, men I forstår nok, hvad jeg mener )
Min far har oplevet præcis det samme i hans volvo xc90. Han var ogå bare heldig.. Folk begår fejl - det er bare ikke i orden når det er fejl af den kaliber!