Hej igen, drenge og piger... længe siden.
Jeg er ikke tilbage som sådan, men synes alligevel jeg ville kommentere på dette.
Som mange sikkert kan huske, forlod jeg forummet for et halvt års tid siden, og blev iøvigt fulgt "pænt" til dørs af visse medlemmer. Jeg har dog stadig kontakt til flere af de gamle SCD'ere via MSN, og en af dem fortalte mig forleden, at SCD var kørt helt af sporet. Nu har jeg kigget lidt med de sidste par dage, og man må sige, at han havde ret.
Jeg kan selvfølgelig ikke, og vil heller ikke, kommentere på de enkelte sager, og det virker iøvrigt også som om, at klubbens selvjustits har taget hånd om sagerne, mere eller mindre.
For længe længe siden, da jeg stadig var aktiv på forummet, foreslog jeg tiltag som moderation, samt en procedure vedr. "gule og røde kort", da tonen allerede dengang var begyndt at blive lidt skarpere. Forslaget blev haglet ned.
Nu kunne jeg godt være bagklog og sige: "hvad sagde jeg", men selv ikke jeg havde nok regnet med, at tonen og begivenheder omkring jeres træf ville løbe SÅ meget af sporet. Og selvom jeg ikke har været, og ikke kommer til at blive det, aktiv på forummet længe, så har jeg da stadig mange gode mindre fra min tid i SCD, og derfor er det da trist at se, hvad der er sket.
Så jeg synes bestemt i bør overveje moderation igen. Og mit forslag med "gule og røde kort" er faktisk ikke så dumt, for på den måde er der ikke én bestemt person, eller en bestemt håndfuld personer, som skal sidde med ansvaret - det gør i alle. Systemet med advarsler, givet af brugerne selv ud fra de enkelte tråde, praktiseres på mange andre fora, og fungerer glimrende. Synes i bør genoverveje det.
Hej igen.