Hej alle.
Så er det efterhånden snart en uges tid jeg har haft min nye Suzuki Swift og er allerede særdeles glad for den.
En af de ting jeg prioriterede var et iPod Modul, da jeg hader radio reklamer og ikke gider have en masse CD'er liggende i handskerummet.
Jeg har dog det problem, at jeg ikke kan få min iPod til at virke som jeg synes den skal.
Der er i mit galleri billeder af den boks, som Suzuki har sat i med tilhørende kabler.
Jeg har indtil videre prøvet at have min iPod tilsluttet via Jack stikket og på denne måde føres lyden ganske rigtigt over højtalerne. Men jeg kan ikke betjene andet end volumen via ratbetjening/radioen.
Jeg har også prøvet at bruge det kabel, der fulgte med iPod'en til opladning og sætte dette i USB porten alene. Jeg har også prøvet en kombination af tilkobling via USB og Jack stik men ikke med det resultat jeg ønsker at opnå.
Kan det virkelig passe, at man efter at have betalt 2.000 kr. for et iPod Modul kun kan betjene mht. til volumen? Eller er det mig, der gør noget forkert. Det håber jeg i hvert fald, for det er direkte farligt for ens kørsel at sidde og fumle med en iPod samtidig hver gang der dukker en sang op, man ikke lige er i humør til.
Jeg var nede i den lokale Carsound hvor vi til sidst prøvede at tilslutte et USB stik via USB porten. Da den var tilsluttet kunne jeg uden problemer skrue op og skifte sang via ratbetjening.
Som sidste udvej ville jeg lige høre jer eksperter herinde, hvad det er jeg gør galt inden jeg starter bilen og køre til Suzuki. Det er jo sandsynligvis en fejl 40 ;-)
Der er tale om Suzuki's standard radio. Og min iPod er en iPod touch 8GB købt i august sidste år.
På forhånd tak for hjælpen & god aften.
Venlig hilsen
Mike