Hej med jer
Efter meget rod med den originale radio har jeg endelig fået den afmonteret.
Så var det tid til at sætte den nye multimedieafspiller ind (kan købes hos bl.a. RC Holm, den har været omtalt herinde)
Jeg har fået at vide, at hvis man har afspilleren og trykker på Illumi/cancel knappen, så ville sikringen springe. Af den grund skulle man afmontere/klippe den orange/hvide ledning fra "bilens multistik". Efter dette var gjort, satte jeg ellers afspilleren i.
Den passede perfekt - og endelig efter al arbejdet med at få den originale radio ud, så kunne jeg nyde min nye afspiller..
Men nej nej, efter jeg satte nøglen i reagerede afspilleren slet ikke!!
Har tjekket om stikkene sad rigtig osv. men uden held..
I afspilleren er der en reset knap, man skal trykke ved første gangs brug. Dette er også gjort.
Er der nogen som kan hjælpe ? og er der nogen som ved, hvordan man kan se om afspilleren simpelthen ikke virker? altså at jeg har fået en uduelig afspiller?
Jeg har vedlagt billeder af radioen, de ledninger som ikke er monteret osv..
Håber nogen kan hjælpe.
På forhånd tak
Mr. Swift Le
1.3 DDIS GLA-aircon 5dørs årgang 2008