Halløj
Jeg har en fin Swift købt fabriksny i marts 2011. Til denne fik jeg installeret et Kenwood DNX 7260BT anlæg i bilen i stedet for standardradioen.
Den spiller også ekstrem godt og er et fantastisk lille multimediacenter. Dog er radiosignalet ikke så fantastisk når jeg kører rundt på gaderne.
F.eks. DR P4 som er en radiokanal jeg har gode erfaringer med har det absolut bedste signal i København. Her kan jeg tydeligt høre FM støj når jeg kører rundt og en kanal som POP FM (95.0mhz) går nogle gange helt ud foruden endnu mere FM støj.
Jeg har pointeret det overfor forhandleren som har haft anlægget ude, men ikke har kunne finde nogen fejl. Den spiller også perfekt hvis bilen holder stiller eller kører på en landevej lidt uden for København. Men i selve byen kan jeg næsten ikke holde ud at have radioen tændt.
Jeg har prøvet at pille antennen af, blot for at sikre mig der i det hele taget var forbindelse til den. Det var der, da signalet blev væsentlig dårligere ved at tage den af. Så den bruger altså antennen.
Har også tvunget mig selv til at læse manualen dertil og prøvet alverdens indstillinger på selve radiointerfacet uden det gav noget.
Mit spørgsmål er så om nogen har en idé til hvad jeg nu kan prøve?
Kan man evt. smide en antenneforstærker i på nogen måde eller måske købe en bedre antenne som passer til den nye swift?