Jeg mener lakrens er et produkt man bruger på en "gammel" bil, til at rense lakken, samt bortpolere evt. ridser inden selve voksbehandlingen. Altså til at fjerne genstridige insektrester, "trafikfilm" osv.
Til en ny bil, hvor lakken er ubeskadiget og ren, mener jeg at en grundig vask må være tilstrækkelig inden voksbehandlingen.
Eller sagt på en anden måde, - jeg synes det er synd at "slibe" en ny lak ren.
I produktbeskrivelsen på Sonax produktet som Winkel linker til, står:"Voksen er specielt beregnet til lak som stadig er intakt og ridsfri."
- Det kunne være et godt valg, men der findes jo mange fabrikater.
Det skal retfærdigvis nævnes, at der længere nede i teksten står at man kan bruge lakrens såfremt det skønnes nødvendigt, men da vi her snakker om nye biler, synes jeg det bør undgås.