Hej.
Jeg har netop oprettet mig herinde, da jeg har behov for at høre nogen meninger om nedenstående.
Jeg har en 5 dørs swift fra 2008 med aircondition. Jeg købte den brugt af en privat person for næsten 2 år siden. På det tidspunkt havde den kørt ca. 80.000 km. Måske lidt meget af forholdsvis ny bil, men det tænkte jeg ikke videre over, idet jeg har haft 2 gamle swifter før, hvor der ikke tilnærmelsesvis har været problemer af den kaliber jeg vil fortælle om nu.
Jeg står og skal have synet for første gang her i slutningen af august. Km-tælleren står på 98000 og det hele burde bare køre derudaf...
- men i februar og april måned fik jeg skiftet henholdsvis det ene og det andet baghjulsleje. Lidt tidligt synes jeg, men det gik.
Her i foråret begyndte jeg også at høre en masse larm i kabinen, især når jeg holdte i tomgang, koblede ud osv. En kammerat sagde til mig, at det nok var kobling og udrykkerleje, der skulle skiftes, men da kørte på værksted, viste det sig, at jeg skulle have en ny gearkasse (eller en ombytter).
En ny gearkasse på en bil, der har kørt 98000 km - er det ikke alt alt for tidligt ?? Min mekaniker (som ikke er et auzuki værksted, men et andet autoriseret værksted) siger, at det slet ikke er unaturligt. De oplever gang på gang at de her swifter kun kører ca. 100000 km på en gearkasse. Men kan det virkelig passe ??
Nå, men bedst som jeg ikke troede det kunne blive værre (efter lige at have betalt 15.000 kr for gearkassen) er der så en mislyd igen. Nu er kommpressoren til aircon. gået ! Igen - kan det virkelig være rigtigt, at sådan en heller ikke holder mere end 98000 km ??
Jeg må indrømme at jeg er ved at være lidt meget træt af det her og jeg købte netop en nyere bil for at undgå andet en alm. vedligeholdelsesreparationer - i hvert fald i en årrække.
Jeg blev også så gal, at jeg skrev til Suzuki Danmark for at høre, om det her virkelig kunne passe, men i guder et flabet svar jeg fik tilbage. Et svar hvor man satte ? ved mit valg af mekaniker og et svar hvor man - fordi garantien jo er udløbet - under ingen omstændigheder vil gå ind i sagen.
Så nu er mit spørgsmål - er det her kendte problemer, som nogen af jer kender noget til ?? Skal jeg bare sige nå, det var bare ærgeligt når nu jeg ikke har mere garanti på den ?? Eller er der andet man kan gøre ?? Jeg er selvfølgelig helt klar over, at jeg bare kan sælge og købe en anden bil, men jeg tænker, at nu har jeg snart puttet rigtig mange penge i den, så nu burde der da ikke komme mere - foreløbig
Håber at få nogle gode tilbagemeldinger
Hilsen Charlotte